Når livet ender

I maj 2017 mistede en kær sjæl livet. Min ungdomskærlighed og livslange ven gik bort. Helt uventet og på ironisk vis. Thomas havde overvundet cancer 3 gang og blev i november 2016 for 3. gang erklæret rask. I maj mistede han livet pga. en blodprop. Han efterlader sine tvillingedrenge og sin elskede kæreste, som jeg aldrig har mødt, men som jeg ved, at han elskede højere end højt. Gennem de sidste 15 år, har vi fulgt hinanden på facebook. Jævnligt liked og kommenteret hinandens opslag, joked om gamle dage og skæve episoder. Selvom det er mange mange år siden vi var dagligt i hinandens liv, var vi aldrig længere end et opkald væk, når livet virkelig viste tænder. Således var jeg ved hans side gennem det første cancer forløb og han klar i telefonen, da min søn akut blev kørt på hospitalet med en al for hævet lymfeknude. Da jeg flere år efter kunne se frem til en jul alene efter skilsmisse, insisterede Thomas på, at jeg gjorde ham og Lene og alle ungerne selskab – jeg skulle ikke sidde alene, og da hans forhold, som alle forhold gør i ny og næ, knirkede, ringede han og søgte spirituelt råd om, hvordan han kunne redde det. Han elskede Lene højt, og han fortjente at være så lykkelig, som han var med hende.

 

Der er nu gået nogle måneder, og ikke en dag passere uden at jeg sender ham en tanke. En kær ven sagde fornyelig til mig, at venner fra gamle dage døde omkring ham, og selv om han ikke kendte dem længere påvirkede det ham i høj grad, hvilket undrede ham. Men jeg forstod ham. Vores savn er ikke rationelt. Og vores tilknytning til mennesker vi møder på vores vej er forskellig.
“Time is not measured by clocks, but by moments” og det samme tror jeg gør sig gældende med relationer. Jeg savner Thomas. også selvom jeg hverken var tæt på og i hyppig kontakt. Men jeg savner ham, og det er ok, også selvom, jeg ikke rationelt kan forklare det.

Desværre har jeg ikke “hørt fra ham” endnu. Men jeg er helt sikker på, at han nok, skal give lyd fra sig lige pludselig.

/af

Kan man være for lukket til at blive læst clairvoyant?

Forleden havde jeg besøg af en sød kvinde til en helt almindelig clairvoyancesitting.
Hun havde tidligere været hos andre clairvoyante og flere gange fået af vide at hun var svær at læse, fordi hun var meget lukket. Efter først gang hun fik den udmelding, havde hun de næste gange gjort sig meget umage med at være åben, uden helt at vide hvordan hun egentlig var lukket. Men hver gang gik hun alligevel fra sessionerne med en kedelig følelse af nogle spildte penge og minutter, fordi historien gentog sig. Heldigvis dukkede hun alligevel op hos mig, så jeg kunne fortælle hende, at det intet havde med hende at gøre.

Som clairvoyant er man i min optik slet ikke afhængig af andres åben- eller lukkethed, da det man læser er databasen for tænkte tanker og følte følelser. Clairvoyanten mærker måske en lukkethed hos den, der skal læses, og så er det jo selvfølgelig dét, der er væsentligt at tale om, på fuldstændig lige fod med, når man mærker begejstring, sorg, rastløshed osv.

En dygtig clairvoyant fortæller det clairvoyanten oplever uden at tolke på det. Uden nødvendigvis at forstå det. En dygtig clairvoyant er bevidst om rollen som talerør og formidler. Intet andet. En clairvoyants manglende formåen omkring at læse et menneske, handler kun om clairvoyanten. Ikke om den, der læses. En dygtig clairvoyant ved, at en tom følelse er lige så læsbar og relevant, som en oprørt følelse. En dygtigt clairvoyant kan skelne i manglende informationer, beskeder eller blokeringer og er i stand til at observere, om det er karaktértræk eller temaer, hos den der læses, eller om det handler om clairvoyanten selv. For en dygtig clairvoyant er også et mennesker med følelser, temaer og barriere – som ikke må fylde, når man arbejder.

Et enme kan sagtens være udtømt. Og strømmen af relevante beskeder kan også sagtens være udtømt. Men der vil altid være temaer, ressourcer, følelser og muligheder at tale om. Det er derfor i min optik ikke muligt, at du kan være for lukket, når du sidder i stolen til en clairvoyant sitting. Hvis du har oplevet det samme som den søde kvinde, der besøgte mig, så er mit råd, at du på forhånd spørger clairvoyanten, om det kan ske, at du er for lukket. Således ved du om du skal booke en tid eller søge videre.

/af

Når universet giver dig modstand

En ulykke kommer sjældent alene.

Du kender det sikkert – en ulykke kommer sjældent alene. Det kan være i store eller små mængder, i kærligheden, i arbejdslivet, i boligen, økonomien, i helbredet osv.

Det kan ind imellem føles som om, at uanset hvor meget du kæmper, så er der hele tiden noget, der spænder ben for, at du lykkes, med det du ønsker dig. Måske har du endda manifesteret alle dine ønsker og behov, og alligevel møder du modstand, når du bevæger dig i den ønskede retning.

Du har sikkert også hørt devisen om,  at vi har vores frie vilje til, at få det liv vi ønsker os, men oplever at det kan være utroligt svært, når du hele tiden møder modstand på din vej. Kender du det?

Jeg kender det! Og i min optik, er præcis som det skal være. Lad mig forklare dig hvordan.

Vi er her for at lære

I min optik, er vi her på jorden for at lære. For at sjælen kan udvikle sig, gennem erfaring. De fleste af os vil sikkert mene, at vi forsøger at lære, hver gang  vi møder modstand, men at det kan være svært at vide, hvad vi gør forkert. Sådan tænker jeg i hvert fald ,når jeg er virkelig udfordret. Det kan nogle gange følges som om, at universet ligefrem driver gæk med dig, og slet ikke ønsker at du kommer videre. Det kan let bliver startskuddet til endnu en samtale med universet om, hvor urimeligt det er, at du  ikke snart får lidt medvind efter alle de lidelser du er gået igennem – og til hvilken nytte? Og det er her du kan stoppe op! Min erfaring er, at der er en læring i alt – men at vi kikker efter den med vores ego. Et ego der kalder på ret og rimeligt, kontrol, belønning, tryghed, forståelse , anerkendelse osv. Alt sammen noget som universet slet ikke opererer med. Og det er præcis her læringen ligger.
Prøv at forstille dig en situation, hvor du oplevede, at du hele tiden havde modstand. Og tænk så på hvordan det løste sig… Hvad var læringen? Og løste situationen sig ved hjælp af dit ego´s behov? Jeg mener ikke bare at det gik over, og muligvis blev afløst af en ny tilsvarende udfordring med samme modstand. Men dér hvor situationen eller temaet opløste sig i fred og balance. Var dit ego´s behov løsningen?

Få øje på dit ego

Prøv samme øvelse med en nuværende situation/tema, hvor du møder modstand. Forsøg at få øje på ego´ets behov. Det kan være godt skjult, og ligge trygt og sikkert bag en masse lag af undskyldninger, forklaringer, vaner og mønstre. Så kik godt efter. Og måske ligger svaret ikke direkte i udfordringen men i en anden boldgade. Hvis du f.eks. oplever problemer i parforholdet, kan det være at nøgle ligger gemt i din evne til at prioritere og ikke så meget i selv relationen. Hvis du døjer med småskavanker, kan det være at det er dine relationer eller noget helt andet, du skal kikke lidt på osv.

I stilhedens visdom, finder sjælen sine svar

Det kan selvfølgelig være uvant og udfordrende at se uden om dét,  du er fyldt af, men forsøg alligevel. Sæt dig ned – i stilhed. Forestil dig, at du skubber dit ego til side et øjeblik , og lyt så til stilheden indtil, der bliver stille. Når stilheden indtræffer, finder du dit svar. Det kan kræve lidt tålmodighed, og temmelig meget mod, hvis du vil have det ærlige svar. Så en god idé kan være, at du aftaler med dig selv, at du 1. ikke behøver handle på det, du opdager og 2. at du tager det i bidder og derfor stiller minuturet på 10 min. pr. gang til stilheden og svaret indtræffer. I det tilfælde må du også lave en plan for hvornår og hvor ofte du sætter dig i stilhed.

Tag ansvar og handling

På et tidspunkt – hurtigere end nu, hvor du formegentlig bare går i tankespind – vil svaret indtræffe. Skriv det ned, kig på det og lav så en nænsom handlingsplan, hvor du sikrer at både hoved, hjerte og kroppen er tilgodeset og enige. Bed universet om hjælp, hver gang du synes det er svært, men vid at DU skal tage ansvar og handling. Herefter får du alle de muligheder og den støtte du har brug for til selv at lave forandringen, forløse modstanden og drage nytte af læringen.

Rigtig god fornøjelse.

/af

Meditative Syslerier

Jeg møder i mit daglige virke mange mennesker, der siger de ikke kan meditere. Alle fordi de forbinder meditation med (umulige) positioner og stilhed i tanker og krop. Sådan kan meditation også være. Men med afslapning og forebyggelse af stress for øje, kan småsyslerier være yderst effektive.
F.eks. er puslespil en af mine favoritter! Jeg glemmer fuldstændig tid og sted, min puls kommer ned og jeg tager ikke stilling til en eneste tanke i mit hoved. For tanker er der, også når vi mediterer, men med øvelse er det let at lade dem passere uden opmærksomhed. Samtidig træner puslespillet min tålmodighed uden anstrengelse og mit behov for at “få noget fra hånden” bliver også beroliget fordi puslespillet udvikler sig brik for brik. Pludselig er der gået et par timer, og jeg er helt rolig og afslappet, som efter en god traditionel meditation.
Så… er du en af dem, der synes, at traditionel meditation er en udfordring, så kan jeg varmt anbefale et puslespil!
Rigtig god fornøjelse.

Kh. Nina

/af

Hvad er clairvoyance?

Clairvoyance er fransk og betyder klarsyn eller at se klart. I praksis betyder det, at kunne opfatte andres menneskers tanker og følelser, helt rent og uden egoets filter. En clairvoyance er en formidling af alt det, der ligger i din personlig database på universets server, hvor alle tanker og følelser du har haft, bliver lagret. Dit bevidste sind husker og registrerer ikke det hele, men det gør tilgengæld dit ubevidste sind. Derfor vil det vække genklang, når du bliver præsenteret for det, i en clairvoyance.

Jeg hører ofte mine kunder sige ” jeg troede det var noget helt andet, vi skulle tale om i dag, men det her giver jo så god mening”. Som bekendt ligger hunden ikke åbent lyst begravet, og hvis vi i en clairvoyance talte om det åbent lyste, og det vores bevidste sind ville have med at gøre, ville vi kunne spare pengene til clairvoyanten og tale med vores veninder. Når vi i stedet ser klart / ser rent på alt det, der ligger i databasen, bliver vores perspektiv større og mere nuanceret og giver os dermed nye vinkler til vores egen livsanskuelse og udvikling.

Hvem har clairvoyante evner?

Vi er alle født med clairvoaynte evner – det er dog ikke alle forundt at bruge dem. Årsagen dertil er, at vi har forskellige livsformål – nogen skal bygge store værker, andre skal opfinde noget revolutionerende, nogen skal holde hjulene igang, andre skal drage omsorg, nogle skal formere sig og nogen skal bruge deres klarsyn imens eller separat. Intet er bedre end andet. Det hele er lige.

Hvordan ved du om du har clairvoyante evner?

Hvis din klarsynsevne er aktiv, vil du formegentlig kunne genkende, at du kan mærke, hvordan andre har det inden i, selvom de viser noget andet uden på. Du føler måske ofte at folk lyver overfor dig, uden præcis at kunne sætte fingeren på hvad, og måske har du en livlig fantasi, som altid viser sig at holde stik. Mange med aktive evner kender også til at være svingende i deres humør, blive drænet i sociale sammenhænge og være gode til at gennemskue situationer, mennesker, sammenhænge osv.
Vil du teste dine evner, så tilmeld dig workshoppen ” test dine clairvoyante evner” HER

Kan man uddanne sig til Clairvoyant?

Ja, det kan man. Som med alle andre evner og talenter vi besidder, kræver det øvelse at mestre og blive god.
En lille dreng med et fodboldtalent må også træne timevis, hvis han vil være professionel. I gennem sin træning opdager han, at han er særlig god til f.eks. at drible, hvilke er afgørende for, at han ikke går efter pladsen som målmand, og dermed spilder sit talent. Samtidig er han også nødt til at alliere sig med nogle erfarne, der kan træne og udfordre ham, så han bliver bedre og inspirere ham gennem deres erfaring. Sådan er det også med clairvoyante evner. Man må gå på opdagelse i alle disciplinerne – klarsyn, afdødekontakt, psykemetri, kanalisering osv. – for at opdage og udvikle sin force – og så kan man selvfølgelig gennem træning blive dygtig til flere discipliner.
På Clairvoyancecoachuddannelsen går vi på opdagelse i det hele, med det for øje, at vi professionelt til gavn for andre, vil træne og styre vores evner. Vi vil mestre at se klart – rent og uden egoets indblanding – således, at vi formidler data fra databasen uden tolkning, værdiladning eller andet, der tilhører os selv. Derfor er der på Clairvoyancecoachuddannelsen også en stor grad af selvudvikling.
På uddannelsen arbejder vi også med coaching, fordi det giver god mening at kunne hjælpe andre til handling og ejerskab af det vi har formidlet fra databasen. Uden handling sker der ingen forandring.
Du kan læses mere om uddannelsen HER

Er du blevet nysgerrig på uddannelsen, en clairvoyanncesession eller har spørgsmål omkring dine egne evner, så er du velkommen til at give mig et ring.

/af

Overvind din frygt

Jeg er som så mange andre draget af havet. Men er samtidig også bange for det, selv om jeg er en habil svømmer. Alligevel er jeg en flittig vinterbader i de kolde måneder og en ivrig kajaksejler i de varme.

Vandet giver mig ro, og kræver på naturlig vis mit nærvær og tilstedeværelse, hvilket bringer mig i balance og skaber overblik – men så er der jo lige den der frygt, der skal overvindes… Du kender det sikkert fra dig selv – frygten for et eller andet. Overvinder du den – eller vinder den over dig?
Hver evig eneste gang, jeg dypper mig i det kolde mørke vand eller sætter mig i den smalle kajak overvinder jeg frygten, FORDI jeg elsker den stolthed og styrke det giver mig, når jeg tager kontrollen og er fri til at gøre det jeg gerne vil. For hver gang den stolthed og styrke manifestere sig i mit system bliver min selvtillid, min grounding og mit gå på mod større. Det har over de seneste år resulteret i mange andre udfoldelser jeg tidligere pænt ville have holdt mig fra.
At overvinde sin frygt, får ikke bare has på frygten, men bærer altså også mange andre ting med sig, fordi det udvikler dig som menneske. SÅ snup din frygt, udfordrer den og giv dig selv lov til at vokse! Også selv om det er svært, igen og igen! Og har du brug for støtte og motivation til at være vedholdende, så hjælper jeg dig gerne.

GOD FORNØJELSE!

/af

Vi kan ikke være i balance alene.

Da jeg var ung, elskede jeg at sætte mig ind i en flyver, alene til fjerne steder, jeg ikke havde været før. Det var før mobiltelefoner og internet. Når man tog af sted alene, var man virkelig på egen hånd. Egentlig var der ikke noget nyt i det, for ”i gamle dage” var man vant til at tage tingene som de kom, og løse dem i nuet, selv. Før internet og mobiltelefoner kunne ikke lige ringe til en ven, eller google retning eller sprog, man kunne bruge sit nærvær, sin fornuft og sine erfaringer, og det var faktisk nok.

Som årene gik, og vi fik mobiltelefoner og internet, fjernede jeg mig langsomt fra mig selv. Behovet for at være connectet med andre hele tiden blev større og med det også angsten for er fejle, på egen hånd. Jeg blev samtidig mere og mere stresset af, at skulle være med blandt andre og hele tiden tage stilling og blive bombarderet med indtryk og bedømmelser. Med den udvikling fuldte også at jeg sjældent var nærværende i noget som helst. Jeg fik mere og mere svært ved at finde ro. Jeg blev nærtagende og mit behov for kontrol over hvad som helst, blev enormt. Gennem muligheden for at være online hele tidene fjernede jeg mig langsomt fra mig selv og naturligheden i at være alene og uden input alle steder fra. Og i stedet for at mit liv blev mere omfangsrigt blev mit liv mere begrænset, angst og frygtsomt ved tanken om at være alene. Tanken om, på egen hånd, at rejse ud, gøre noget nyt, bo alene eller stå som ny i et netværk, en sportsklub el. lign. var skræmmende oplevelse jeg end ikke ville overveje.

Jeg er nu vendt tilbage til mig selv. Jeg har set frygten i øjnene, omfavnet den jeg er, hudløst ærligt og er kommet hjem i min kerne. Her er jeg igen tryg og ved at jeg med nærvær, sund fornuft og erfaring, kan håndtere enhver situation, jeg sætter mig selv i. Når vi kan være alene, i vores kerne, er det nemlig præcis det, vi kan og ved. Som menneske behøver ikke mobiltelefoner eller internet –  men blot forbindelse til os selv. Jeg griner nu dagligt, højt og hjerteligt, og jeg smitter med min latter andre til at grine. Og således er den gode spiral i gang. Det skønne er nemlig, at når vi er dèr – tillidsfulde og nærværende – så åbner der sig muligheder og fantastiske oplevelser alle vegne, i modsætning til faresignaler og begrænsninger, når vi er utrygge ved os selv.

For nyligt har jeg være i Spanien for at forberede uddannelse i mindfulness. Af samme årsag har jeg valgt at tage alene afsted, får at kunne fordybe mig uden hensyn. Jeg har fået bekræftet, hvor eminent god jeg igen er til at være alene, nu hvor jeg har lært at være i og med min kerne uden omsvøb. Jeg har i al for mange år troet, at mit værd lå i mængden og intensiteten af relationer og jeg har med den overbevisning ofte begrænset mig selv i at opleve tilværelsen alene. Nu ved jeg at netop det jeg var bange for at miste, nemlig relationer, faktisk kan være præcis det, der forstyrrer min indre balance.

I min kerne, har jeg ro. Jeg er i min egen lille lykkebobbel, stadig smilende og imødekommende, men andres mening, holdning eller behov optager mig ikke. Jeg oplever nye ting, taler med nye mennesker, tænker nye tanker og mærker både kærlighed og nærvær selv om jeg er alene. Men som med alt andet kan intet stå alene. Alene får jeg ikke opfyldt mit behov for at grine. Måske er jeg bare r…syg, men behovet for at grine ikke bliver opfyldt. Behovet for at grine dagligt, med andre, blive smittet at latter og få andre til at grine, er en stor mangelvare i mit eget selskab over længere tid. Alle de tanker og idéer, skøre billeder og skønne minder, der dukker op i mit hoved undervejs i oplevelserne – alle dem, har jeg behov for at dele til grin og glæde. Det er som små sjove spirer, der mangler næring fra et andet menneske, for at kunne gro og blive til hjertelig højlydt latter. Latter som starter en selvopretholdelig cyklus af glæde. Glæde, som netop er med til at lave balance i min kerne. Som med yin og yang er det ene en del af det andet, selv om hver del er sin egen. Vi kan ikke være i balance alene og ej heller sammen. Vi har brug for det ene for at det andet trives.

 

 

/af

Vær sød – selvom du ikke kan se mig!

I en verden med mere og mere digitalisering, oplever jeg en tendens til at respekten og den gode tone forsvinder mellem mennesker.  Når vi ikke står ansigt til ansigt med hinanden bliver vi mindre personlige og det bliver derved meget nemmere at slippe afsted med dårlig opførelse uden konsekvenser.  “I gamle dage”, før internettet, var vi i direkte kontakt med hinanden. Vi talte enten i telefon eller så hinanden i øjnene. Det betød, at den vi kommunikerede med havde direkte respons mulighed og det krævede lidt mere mod, at være en dum skid, fordi vi skulle stå til regnskab og kunne få kontant afregning retur.

I dag kan vi gemme os for responsen på vores adfærd. Vi kan bare, på forhånd, slukke for specifikke samtaler, personer, grupper og emner. Vi behøver ikke længere forholde os til den personlige konsekvens, det har for det menneske, vi lader vores respektløse adfærd gå ud over. Vi kan også have gang i mange flere ting, end det var muligt før – og selvsagt, end det er os muligt at håndtere. Vi sætter derved en masse ting i gang, som vi ikke kan følge til dørs, men som kan have stor konsekvens for vore medmennesker. Hvorfor? Fordi vi er blevet så vant til, at have hovedet oppe i vores egen r…  og at et hvilket som helst lille behov, skal opfyldes NU uden at vi behøver at tænke ud over egen næsetip. Og vores dårlige opførelse handler kun om os selv og vores egen begrænsninger, manglende mod eller historie. Det handler aldrig om den, det går ud over!

Vi er blevet så vant til ikke at tale sammen, og ikke se hinanden i øjnene. Vi kommunikerer på skrift i en sådan grad, at man nu i nyhederne kan høre om, at emoji´s er blevet en del af vores almindelige skriftsprog. Vi sms´er, mailer, udfylder formularer, shopper osv. i en lang uendelighed, uden at tale eller se et menneske i øjnene. Vores børn er sammen med deres venner via skærmen, og har nære venner, de aldrig har stået overfor i virkeligheden. Mange virksomheder har lukket ned for, at deres kunder kan ringe, og det samme har vores børns skoler, banken, lægen osv. Personlig kontakt omkring de nære ting er blevet ligegyldigt.

I forbindelse med optimering og udvikling af min forretning har jeg været i skarp dialog med min mentor omkring, at du skal ringe til mig for at bestille tid. Han pointerer, at det er mere kundevenligt og flexibelt, at man kan booke online eller udfylde en formularer, som lander i min mailbox. Efter en prøveperiode har jeg desværre måtte give ham ret, idet jeg får rigtig mange henvendelser den vej, som jeg ikke fik, da du kun kunne ringe…

Paradoksalt nok, sidder du lige nu og læser et blogindlæg… og selv om jeg nyder at skrive det på et tidspunkt, der passer mig, så du kan læse det, når det passer dig, så håber jeg alligevel, at vi også en dag kommer til at kikke hinanden i øjnene og tale sammen! Indtil da, er det min forhåbning, at du fremadrettet vil tænke over, at der i alt kommunikation er et rigtigt menneske i den anden ende. Et menneske, der bliver berørt af din adfærd, uagtet at du ikke behøver at stå ansigt til ansigt med dem nogensinde før eller siden. Tænk over det næste gang du ringer til SKAT, poster noget på facebook, skriver en besked til læreren på dit barns skole eller er én af de 500.000, der hver måned netdater.

Vær sød og opfør dig ordenligt – også selvom du ikke kan se mig!

/af

I stilheden findes de vigtige svar

For godt et år siden var jeg på mit første silent retreat. Det var en udfordring, jeg længe havde ønsket at lægge arm med, men absolut ikke havde haft mod nok til at kaste mig ud i. De der kender mig ved, at jeg er glad for ord, og bestemt også har mange jern i ilden, men netop af den grund, var det en udfordring, jeg gerne ville tage kampen op med. OG JEG HAR ALDRIG FORTRUDT!! også selv om jeg halvvejs igennem, var ved at give op…

Min krop larmede

Jeg lagde smukt ud fredag fyldt med optimisme og, indrømmet, konkurrencegenet helt skarpt –  “jeg er jo vant til at meditere, så hvor svært ku´ det være”? som weekenden skred frem larmede min krop i en grad, jeg aldrig har oplevet (læs taget alvorligt) før og alle eksisterende – og nyopfundne – bandeord, råbte og skreg i maven. Min hjerne begyndte, at overbevise mig om, hvor tåbeligt en idé, det var at blive, og hvor lidt relevans det havde, for lige netop mig, at deltage. OG SÅ, på bagsiden af alt larmen og balladen indtræf stilheden. En stilhed så befriende og rar, og som jeg i min vildeste fantasi ikke havde forestillet mig! Jeg opdagede, hvor let, alt det, der normalt er svært, er, når der er ro inden i. Jeg mærkede hvor smukt et menneske jeg er, uagtet at jeg kunne føle, at mine opgivelser synes noget andet. Jeg fandt en styrke og en selvtillid, jeg indtil da kun havde hørt andre tale om, og jeg slap en grundlæggende frygt for at være alene. Jeg fik familietragedien på plads inden i mig, jeg blev afklaret omkring mine værdier i relationer generelt – og så blev jeg 100 meter mester i at glo huller i luften, så jeg efterfølgende har kunne undgå stress og overbelastning. Jeg evner nu at sige fra – uden at have ondt i maven over det – og leve mit liv på mine præmisser, i stedet for på andres.

Vores sind har brug for stilheden

Effekten har varet ved siden, og er egentlig vokset gradvist måned for måned. Der er ingen tvivl om, at jeg skal afsted igen! Hverdagen kræver nemlig sit og det er sjældent, at vi er vedholdne omkring at være uforstyrret, når omgivelserne vil forstyrre. Vores sind har brug for stilhed på lige fod med, at vores krop har brug for hvile, for at vi fungerer og er i balance. Derfor må vi søge det bevidst i virvaret af  konstant tilgængelighed på digitale enheder og sociale medier.

Test dig selv

Du kan læse skrivet her til ende, og så teste dig selv. Kan du være stille og glo huller i luften i 5, 10 eller 15 min? Uden at kikke på tlf. mails, tv, blade, andre mennesker…Hvor længe går der mon, inden din krop bliver urolig? før du begynder at tænke på noget praktisk?

Hvis du snildt klarer 15 minutter, så har du sikkert læst ovenstående med ja-hat, og forstår nødvendigheden af stilhed. Hvis 15 min. er 15 min i helvede, så har du SÅ MEGET BRUG FOR AT LÆRE AT VÆRE I STILHED! og i det tilfælde vil jeg anbefale dig at klikke her: https://babusqa.dk/silent-retreat-i-november-2017/

Kh. Nina – en spradebasse med sort bælte i stressforebyggende stilhed

 

/af
,

Når læreren lærer.

Da de første streger blev tegnet til Clairvoyancecoachuddannelsen i efteråret 2016 var kernen i uddannelsen, helt enkelt at lære mine elever, det jeg kan. Samtidig var det essentielt at tage udgangspunkt i den enkelte elevs forcer og talenter og udvikle den enkelte bedst muligt – i modsætning til at alle skal lære det samme. Jeg opdagede hurtigt, at det var umuligt for mig, at tilrettelægge 2 års uddannelse på forhånd. For det første fordi, hvis alt var planlagt, ville jeg ikke udvikle den enkelte, men jeg ville heller ikke lære det fra mig, jeg kan. Hver dag og især når jeg underviser lærer jeg nemlig noget nyt. Både om, hvor jeg kan udvikle mig ved at skrue lidt ned, og hvor jeg har talenter, jeg slet ikke udnytter til fulde og derved kan drage nytte af ved at skrue op. Jeg oplever gang på gang taknemmelighed for at 6 fantastiske og meget forskellige kvinder har tillid til, at jeg kan fører dem igennem 2 års udvikling – personligt, fagligt og spirituelt. Og selv om vi kalder dem mine elver, så har jeg faktisk også fået 6 nye læremestre i stort og småt i livet!
Vi er næsten kun lige startet – men på 4 måneder har de allerede rejst langt på deres nye rejse. De er så superseje, fyldt med tillid til og omsorg for sig selv og hinanden. Og så er de modige!! Uanset hvilke tossede ideer og input (der er selvfølgelig altid en mening med galskaben) jeg præsentere dem for, så er de med. Også selv om de er skeptiske, bekymrede og undrende. Den tillid kan til tider være skræmmende, men samtidig lærerig for mig at håndtere.
For kort tid siden inviterede jeg dem på en weekend i stilhed. Fuldstændig stilhed. I 41 timer skulle de holde fokus på sig selv uden at blive forstyrret af tale, pc, tlf, tv, bøger, øjenkontakt osv. Til de der ikke har prøvet det, kan jeg afsløre, at det er hårdt arbejde. Selv om jeg var underviseren, der med tale bare skulle guide og instruere, var jeg alligevel på hårdt personligt arbejde. Jeg fik i høj grad arbejdet med mit “fixer-gen”, som for fuld udblæsning blev sat på en prøve. Jeg kunne se på deltagerne, men ikke tale med dem. Jeg kunne observere dem, men ikke deltage i det de gennemgik. Jeg kunne se deres reaktioner, men ikke støtte og trøste, for at tilfredsstille mit eget behov, for at kunne hjælpe. Det var hårdt, men kærkomment, udfordrende og lærerigt.
Så selv som lærer på en weekend med elever i stilhed, lærer jeg ligeså meget, som dem, selv om det er deres call. For det er det, der sker, når man tør være ærligt opmærksom.
Jeg er så taknemmelig for, at jeg får lov til at lære, mens jeg lærer fra mig. Og den dag dét stopper, har jeg undervist for sidste gang. For den dag en lærer ikke selv lærer, når han/hun lærer fra sig, er – i min optik – den dag han/hun er faret vild i selvhøjtidelighed uden mulighed for at lære andre at navigere.
/af