I en verden med mere og mere digitalisering, oplever jeg en tendens til at respekten og den gode tone forsvinder mellem mennesker.  Når vi ikke står ansigt til ansigt med hinanden bliver vi mindre personlige og det bliver derved meget nemmere at slippe afsted med dårlig opførelse uden konsekvenser.  “I gamle dage”, før internettet, var vi i direkte kontakt med hinanden. Vi talte enten i telefon eller så hinanden i øjnene. Det betød, at den vi kommunikerede med havde direkte respons mulighed og det krævede lidt mere mod, at være en dum skid, fordi vi skulle stå til regnskab og kunne få kontant afregning retur.

I dag kan vi gemme os for responsen på vores adfærd. Vi kan bare, på forhånd, slukke for specifikke samtaler, personer, grupper og emner. Vi behøver ikke længere forholde os til den personlige konsekvens, det har for det menneske, vi lader vores respektløse adfærd gå ud over. Vi kan også have gang i mange flere ting, end det var muligt før – og selvsagt, end det er os muligt at håndtere. Vi sætter derved en masse ting i gang, som vi ikke kan følge til dørs, men som kan have stor konsekvens for vore medmennesker. Hvorfor? Fordi vi er blevet så vant til, at have hovedet oppe i vores egen r…  og at et hvilket som helst lille behov, skal opfyldes NU uden at vi behøver at tænke ud over egen næsetip. Og vores dårlige opførelse handler kun om os selv og vores egen begrænsninger, manglende mod eller historie. Det handler aldrig om den, det går ud over!

Vi er blevet så vant til ikke at tale sammen, og ikke se hinanden i øjnene. Vi kommunikerer på skrift i en sådan grad, at man nu i nyhederne kan høre om, at emoji´s er blevet en del af vores almindelige skriftsprog. Vi sms´er, mailer, udfylder formularer, shopper osv. i en lang uendelighed, uden at tale eller se et menneske i øjnene. Vores børn er sammen med deres venner via skærmen, og har nære venner, de aldrig har stået overfor i virkeligheden. Mange virksomheder har lukket ned for, at deres kunder kan ringe, og det samme har vores børns skoler, banken, lægen osv. Personlig kontakt omkring de nære ting er blevet ligegyldigt.

I forbindelse med optimering og udvikling af min forretning har jeg været i skarp dialog med min mentor omkring, at du skal ringe til mig for at bestille tid. Han pointerer, at det er mere kundevenligt og flexibelt, at man kan booke online eller udfylde en formularer, som lander i min mailbox. Efter en prøveperiode har jeg desværre måtte give ham ret, idet jeg får rigtig mange henvendelser den vej, som jeg ikke fik, da du kun kunne ringe…

Paradoksalt nok, sidder du lige nu og læser et blogindlæg… og selv om jeg nyder at skrive det på et tidspunkt, der passer mig, så du kan læse det, når det passer dig, så håber jeg alligevel, at vi også en dag kommer til at kikke hinanden i øjnene og tale sammen! Indtil da, er det min forhåbning, at du fremadrettet vil tænke over, at der i alt kommunikation er et rigtigt menneske i den anden ende. Et menneske, der bliver berørt af din adfærd, uagtet at du ikke behøver at stå ansigt til ansigt med dem nogensinde før eller siden. Tænk over det næste gang du ringer til SKAT, poster noget på facebook, skriver en besked til læreren på dit barns skole eller er én af de 500.000, der hver måned netdater.

Vær sød og opfør dig ordenligt – også selvom du ikke kan se mig!