For godt et år siden var jeg på mit første silent retreat. Det var en udfordring, jeg længe havde ønsket at lægge arm med, men absolut ikke havde haft mod nok til at kaste mig ud i. De der kender mig ved, at jeg er glad for ord, og bestemt også har mange jern i ilden, men netop af den grund, var det en udfordring, jeg gerne ville tage kampen op med. OG JEG HAR ALDRIG FORTRUDT!! også selv om jeg halvvejs igennem, var ved at give op…

Min krop larmede

Jeg lagde smukt ud fredag fyldt med optimisme og, indrømmet, konkurrencegenet helt skarpt –  “jeg er jo vant til at meditere, så hvor svært ku´ det være”? som weekenden skred frem larmede min krop i en grad, jeg aldrig har oplevet (læs taget alvorligt) før og alle eksisterende – og nyopfundne – bandeord, råbte og skreg i maven. Min hjerne begyndte, at overbevise mig om, hvor tåbeligt en idé, det var at blive, og hvor lidt relevans det havde, for lige netop mig, at deltage. OG SÅ, på bagsiden af alt larmen og balladen indtræf stilheden. En stilhed så befriende og rar, og som jeg i min vildeste fantasi ikke havde forestillet mig! Jeg opdagede, hvor let, alt det, der normalt er svært, er, når der er ro inden i. Jeg mærkede hvor smukt et menneske jeg er, uagtet at jeg kunne føle, at mine opgivelser synes noget andet. Jeg fandt en styrke og en selvtillid, jeg indtil da kun havde hørt andre tale om, og jeg slap en grundlæggende frygt for at være alene. Jeg fik familietragedien på plads inden i mig, jeg blev afklaret omkring mine værdier i relationer generelt – og så blev jeg 100 meter mester i at glo huller i luften, så jeg efterfølgende har kunne undgå stress og overbelastning. Jeg evner nu at sige fra – uden at have ondt i maven over det – og leve mit liv på mine præmisser, i stedet for på andres.

Vores sind har brug for stilheden

Effekten har varet ved siden, og er egentlig vokset gradvist måned for måned. Der er ingen tvivl om, at jeg skal afsted igen! Hverdagen kræver nemlig sit og det er sjældent, at vi er vedholdne omkring at være uforstyrret, når omgivelserne vil forstyrre. Vores sind har brug for stilhed på lige fod med, at vores krop har brug for hvile, for at vi fungerer og er i balance. Derfor må vi søge det bevidst i virvaret af  konstant tilgængelighed på digitale enheder og sociale medier.

Test dig selv

Du kan læse skrivet her til ende, og så teste dig selv. Kan du være stille og glo huller i luften i 5, 10 eller 15 min? Uden at kikke på tlf. mails, tv, blade, andre mennesker…Hvor længe går der mon, inden din krop bliver urolig? før du begynder at tænke på noget praktisk?

Hvis du snildt klarer 15 minutter, så har du sikkert læst ovenstående med ja-hat, og forstår nødvendigheden af stilhed. Hvis 15 min. er 15 min i helvede, så har du SÅ MEGET BRUG FOR AT LÆRE AT VÆRE I STILHED! og i det tilfælde vil jeg anbefale dig at klikke her: https://babusqa.dk/silent-retreat-i-november-2017/

Kh. Nina – en spradebasse med sort bælte i stressforebyggende stilhed