Meditation i virksomheden

Meditation er det mest effektive værktøj til at

  • træne koncentration
  • øge din stresstærskel
  • skærpe fokus
  • opnå overskud
  • træne nærvær
  • højne rummelighed
  • stoppe tankemylder
  • nedsætte sygefravær

Meditation aktiverer det parasympatiske nervesystem (vores afslapningssystem) som sikre at vi ikke brænder sammen efter kraftanstrengelse. Men i en hverdag med større og større krav til multitasking, et aktivt liv både på job og privat og som engageret og indlevende forælder er vores fleste vågne timer en konstant kraftanstrengelse, idet vi skal være parate, opmærksomme og fokuserede.

Vores krop har ikke forandret sig siden den blev designet til at sidde i hulen og vente på at slå sabeltigeren ihjel, så vi kunne overleve. Men vores livsførelse i dag minder mere om at vi skulle slå 10 sabeltigre ihjel – i træk! Og tallene taler for sig selv. Hver 4. dansker døjer med søvnproblemer og ca. 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet pga. stress!

Kan alle lære det?

For det beløb, der svarer til 1 sygedag for en gennemsnitslønnet adminstrativ medarbejder, kan du få 2 x 30 min. guidet meditation i din virksomhed på Sjælland for alle de medarbejdere der er plads til. Har du råd til at lade være?

Meditation er en vane som alle kan lære. Som med alt andet gør øvelse mester – hvis du gerne vil kunne løbe 5 km, er du nødt til at starte med kontinuerlig træning,  og for de fleste af os, hjælper det med en løbemakker eller en skemalagt plan. Efter noget tid begynder vi at gøre det med vane, og når målet er nået, er vedligeholdelsen let. Herefter får vi glæde af den nye form, når vi skal skynde os, skal op af trapper, når ungerne vil spille bold, når vi er til fest og danser osv.
På samme måde er det med meditation.

Hvad er gevinsten?

Når vi har gjort meditation til en vane, er det nemt at vedligeholde og vi bliver bedre til at holde fokus, være rummelige, håndtere stress, yde optimalt over længere tid, håndtere konflikter mere konstruktivt samtidig med at vi slipper af med tankemylder, uro, søvnløse nætter, koncentrationsbesvær, utålmodighed, aggression osv.