Tak til alle følelserne
Fredag eftermiddag med spaghetti carbonara fra i går. Og så slog det mig…
”Man er nødt til at erfare de følelser man møder hos andre, i sig selv, for ellers kan man ikke genkende dem, beskrive dem og dermed videregive dem i reneste form, når man møder dem i en clairvoyance”
Jeg hørte tit fra mine nærmeste ” lad nu være med at tænke/føle så meget over alting,”..?? OG JO, det havde jeg sgu også tit ønsket mig!! For JA jeg er et MEGET følsomt menneske, og JA jeg tænker meget over tingene MEN efter 40 år i ærgrelse over ”de forbandede følelser” opdagede jeg netop – midt i indtagelsen af opvarmet pasta – at uden ”de forbandede følelser” ville jeg være en herre dårlig clairvoyant.
Som clairvoyant er jeg nemlig nødt til at kende alle slags følelser for at kunne give gode clairvoyancer til ALLE SLAGS mennesker…Pludselig kunne jeg se hele formålet og pointen med alle de følelser jeg havde kæmpet med og døjet under… De skulle jo til for, at jeg nu kan arbejde som den dygtige og reelle clairvoyant, der med baggrund i genkendelse kan beskrive alle mulige og tænkelige følelser hos mine klienter. Beskrive dem, så budskabet bliver så præcist og fint formidlet, at den enkelte forstår det og kan handle på det!!
Hver en situation i mit eget liv – bagud og fremadrettet – skal jeg bruge, til genkendelse, når jeg mærker den hos mine klienter… Hvis jeg mærker noget hos en klient jeg ikke kan genkende, vil jeg ikke kunne, ja, genkende det, og dermed ikke kunne videregive det i reneste form. Det vil endda være sandsynligt at jeg ”overser” det, fordi jeg ikke kan genkende det…
Så tak til jalousien, sorgen, temperamentet, utålmodigheden, kærligheden, det boblende, sprudlende, rablende vanvittige, smerten, savnet, uretfærdigheden, retfærdigheden, stædigheden, hævnen, vedholdenheden, det omsorgsfulde, at gå til verdens ende, mod, uovervindeligheden, angsten, frygten, optimismen, glæden, jubelnarren, det fanden i voldske, målrettetheden, det indbildske, det sublime, barnet i mig, den voksne, kontrollen og alle de andre følelser jeg har kæmpet med, mod og for i hele mit liv.
Det hele skal bruges præcis til det jeg gør allerbedst og til gavn for andre – og til glæde for mig selv, kva mit virke som clairvoyant, coach og mentor.
Og sådan kan en helt almindelig fredag eftermiddag midt i den opvarmede pasta fra i går, blive til en skelsættende dag i ens liv… <3