Clairvoyance og coaching online og i Roskilde. Babusqa
meditation

Kunsten at meditere

Meditation kan bruges til mange ting – selvudvikling, balance, grounding og andre fine og moderne udtryk (mindfulness) – MEN det kan også bare bruges som et PUSTERUM, hvor du træner og vedligeholder evnen til at holde fokus, koble af og lade op.


KORT fortalt om meditation:

Meditation er den systematiske udøvelse af en mental teknik, hvis formål er, at bringe os ind til stilheden bag tankerne og ind i en dybere tilstand af ro eller øget bevidsthed.
 
Der findes et hav af teknikker som kan være meget forskellige. Nogle teknikker er koncentreret om fokus på ånderættet, nogle på paradokser, nogle på observering af følelser, fornemmelser eller tanker. Nogle teknikker anvender forskellige former for visualisering, f.eks. af energi i kroppen, erindringen om ro, balance eller stræber efter at fremme en følelse af væren.
 
NÅR JEG MEDITERER i dagligdagen, kobler jeg af. Jeg sætter hovedet på pause for at få fred eller for at få ørenlyd til at høre hvad min krop eller intuition vil fortælle mig. Nogle gange bruger jeg musik for at holde fokus – andre gange nyder jeg bare stilheden, mens jeg går eller glor huller i luften. Mine meditationer varer fra 5 min. til halve timer. Fælles for dem alle er, at jeg ikke vil anstrenge mig OG at jeg dagligt finder plads til dem. For på den måde finder jeg plads til MIG.
 
ER DU NYBEGYNDER så er det helt oplagt at bruge mine guidede meditaitoner.  På den måde kommer du ind i en god rutine og får inspiration til forskellige meditationer du kan vedligeholde den gode vane med hjemme.
 
Efter nogle gange vil du opdage, at du allerede nu har meget nemmere ved at falde ind i en meditativ tilstand. Øvelse gør mester – og det afgørende er, at for at få udbytte er det nødvendigt, at du GØR DET – kontinuerligt.
 
God fornøjelse!
 
 

Book en tid
- send mig en mail, så ringer jeg dig op, så vi kan aftale en tid.