Healings kan være en stor hjælp til at komme fastlåste mønstre og uhensigtsmæssige overbevisninger til livs. Samtidig er det en fabelagtig måde at få vækket evnen til at komme tilstede i din krop, og lære hvordan du ved egen hjælp kan koble af og finde ro, samt blive bedre til at manifestere din egenvilje.

Når jeg healer i et coachingforløb tager vi udgangspunkt i, at din krop gemmer din historie. Ved hjælp af mine clairvoyante evner, kan jeg høre det den fortæller. Lavpraktisk foregår det således, at du ligger trygt og godt på en briks (med tøj på) under et tæppe og slapper helt af, mens jeg lægger mine hænder forskellige steder på din krop (uden på tæppet) mens jeg løsner op og tilfører dig præcis den mængde af ny og healende energi, som du har brug for her og nu i forandringsprocessen.