For godt et år siden var jeg på mit første silent retreat. Det var en udfordring, jeg længe havde ønsket at lægge arm med, men absolut ikke havde haft mod nok til at kaste mig ud i. De der kender mig ved, at jeg er glad for ord, og bestemt også har mange jern i ilden, men netop af den grund, var det en udfordring, jeg gerne ville tage kampen op med. OG JEG HAR ALDRIG FORTRUDT!! også selv om jeg halvvejs igennem, var ved at give op…

Min krop larmede

Jeg lagde smukt ud fredag fyldt med optimisme og, indrømmet, konkurrencegenet helt skarpt –  “jeg er jo vant til at meditere, så hvor svært ku´ det være”? som weekenden skred frem larmede min krop i en grad, jeg aldrig har oplevet (læs taget alvorligt) før og alle eksisterende – og nyopfundne – bandeord, råbte og skreg i maven. Min hjerne begyndte, at overbevise mig om, hvor tåbeligt en idé, det var at blive, og hvor lidt relevans det havde, for lige netop mig, at deltage. OG SÅ, på bagsiden af alt larmen og balladen indtræf stilheden. En stilhed så befriende og rar, og som jeg i min vildeste fantasi ikke havde forestillet mig! Jeg opdagede, hvor let, alt det, der normalt er svært, er, når der er ro inden i. Jeg mærkede hvor smukt et menneske jeg er, uagtet at jeg kunne føle, at mine opgivelser synes noget andet. Jeg fandt en styrke og en selvtillid, jeg indtil da kun havde hørt andre tale om, og jeg slap en grundlæggende frygt for at være alene. Jeg fik familietragedien på plads inden i mig, jeg blev afklaret omkring mine værdier i relationer generelt – og så blev jeg 100 meter mester i at glo huller i luften, så jeg efterfølgende har kunne undgå stress og overbelastning. Jeg evner nu at sige fra – uden at have ondt i maven over det – og leve mit liv på mine præmisser, i stedet for på andres.

Vores sind har brug for stilheden

Effekten har varet ved siden, og er egentlig vokset gradvist måned for måned. Der er ingen tvivl om, at jeg skal afsted igen! Hverdagen kræver nemlig sit og det er sjældent, at vi er vedholdne omkring at være uforstyrret, når omgivelserne vil forstyrre. Vores sind har brug for stilhed på lige fod med, at vores krop har brug for hvile, for at vi fungerer og er i balance. Derfor må vi søge det bevidst i virvaret af  konstant tilgængelighed på digitale enheder og sociale medier.

Test dig selv

Du kan læse skrivet her til ende, og så teste dig selv. Kan du være stille og glo huller i luften i 5, 10 eller 15 min? Uden at kikke på tlf. mails, tv, blade, andre mennesker…Hvor længe går der mon, inden din krop bliver urolig? før du begynder at tænke på noget praktisk?

Hvis du snildt klarer 15 minutter, så har du sikkert læst ovenstående med ja-hat, og forstår nødvendigheden af stilhed. Hvis 15 min. er 15 min i helvede, så har du SÅ MEGET BRUG FOR AT LÆRE AT VÆRE I STILHED! og i det tilfælde vil jeg anbefale dig at klikke her: https://babusqa.dk/silent-retreat-i-november-2017/

Kh. Nina – en spradebasse med sort bælte i stressforebyggende stilhed

 

Meditation kan bruges til mange ting – selvudvikling, balance, grounding og andre fine og moderne udtryk (mindfulness) – MEN det kan også bare bruges som et PUSTERUM, hvor du træner og vedligeholder evnen til at holde fokus, koble af og lade op.

KORT fortalt om meditation:
Meditation er den systematiske udøvelse af en mental teknik, hvis formål er, at bringe os ind til stilheden bag tankerne og ind i en dybere tilstand af ro eller øget bevidsthed.

Der findes et hav af teknikker som kan være meget forskellige. Nogle teknikker er koncentreret om fokus på ånderættet, nogle på paradokser, nogle på observering af følelser, fornemmelser eller tanker. Nogle teknikker anvender forskellige former for visualisering, f.eks. af energi i kroppen, erindringen om ro, balance eller stræber efter at fremme en følelse af væren.

NÅR JEG MEDITERER i dagligdagen, kobler jeg af. Jeg sætter hovedet på pause for at få fred eller for at få ørenlyd til at høre hvad min krop eller intuition vil fortælle mig. Nogle gange bruger jeg musik for at holde fokus – andre gange nyder jeg bare stilheden, mens jeg går eller glor huller i luften. Mine meditationer varer fra 5 min. til halve timer. Fælles for dem alle er, at jeg ikke vil anstrenge mig OG at jeg dagligt finder plads til dem. For på den måde finder jeg plads til MIG.

ER DU NYBEGYNDER så er det helt oplagt at komme til meditation hver mandag. På den måde kommer du ind i en god rutine og får inspiration til forskellige meditationer du kan vedligeholde den gode vane med hjemme.
Vil du gerne starte allerede nu, så start helt enkelt med at sætte uret på 5 min. Luk øjnene og tæl (inde i hovedet) 1 – 2 – 3 når du trækker vejret ind. Og 1- 2 – 3 når du puster ud igen. Efter nogle gange vil du opdage, at du allerede nu har meget nemmere ved at falde ind i en meditativ tilstand. Øvelse gør mester – og efter nogle gange med ovenstående teknik, kan du kaste dig ud i længere meditationer. Det afgørende for at få udbytte er AT DU GØR DET – kontinuerligt.

Fra tid til anden bliver jeg kontaktet af bekymrede mødre/fædre til børn, der siger at de kan se “nogen”. I denne uge var det L der ringede til mig, dybt frustreret omkring hendes 17 årige datter A. Heldigvis havde en fælles bekendt, anbefalet L at kontakte mig, så hendes datter kunne få hjælp. Så snart jeg nåede til deres hoveddør i rækken af huse på snor, mærkede jeg en tung energi, og lettelsen var tydelig på A´s kind med tårer, da jeg med det samme italesatte min oplevelse. Det viste sig at A blev angst og fysisk skidt til mode hver gang hun trådte ind ad døren og havde voldsomme mareridt, hver gang hun sov hjemme. For at hjælpe A til at få det bedre, havde hendes mor (selvfølgelig) søgt hjælp via det etableret sundhedssystem. Det havde resulteret i indlæggelse på psykiatrisk afdeling og et udvalg  beroligende præparater samt diagnosen psykose og depression. A oplevede tydelig at hun på den psykiatriske afdeling kun fik det værre, og nægtede (gudskelov) at spise piller og udskrev sig selv efter 3 dage stik imod anbefalinger om en 5-6 ugers indlæggelse. Sej tøs !!

Efter en tur rundt i huset, havde jeg lokaliseret besøg, af både en (afdød) kvinde med barn i stuen, og en (afdød) sur mormor i soveværelset. Mormor forsøgte at gøre L opmærksom på, at hun var godt i gang med at gentage det uhensigtsmæssige modertema hun selv havde været udsat for som barn. Selv om L tog afstand fra det modertema og havde arbejdet meget bevidst med dette,  måtte hun erkende at mormor havde ret. Mormor fik leveret sit budskab, og blev herefter sendt afsted til fred i det hindsides. Det samme gjorde kvinden med barnet.

Efter nogle kærlige clairvoyante beskeder og gode snakke, lidt healing af A og redskaber til dem begge til brug i fremtiden kørte jeg hjem igen. Som svar på sms med bogtitler, vi havde aftalt jeg skulle sende skrev L

” Tusind tak og flere tusind tak for dit besøg, det har gavnet os begge to så meget”.

Velbekommen L, og stort cadeau til dig for at tage din datter alvorlig, og skaffe hjælp til hendes til forståelse af de evner hun besidder. De er en gave, når man omfavner dem og en forbandelse når man undertrykker dem. Desværre giver de alt alt alt for ofte en anledning til fuldstændig misforstået takling i det etableret sundhedssystem, hvor den bedste (læs nemmeste) løsning hedder medicin, som faktisk kun gør det hele værre – men det er en anden snak, som hurtigt bidrager til få ørene i maskinen, at dem der ikke tror på mere mellem himmel og jord ;o)

Fredag eftermiddag med spaghetti carbonara fra i går. Og så slog det mig…
”Man er nødt til at erfare de følelser man møder hos andre, i sig selv, for ellers kan man ikke genkende dem, beskrive dem og dermed videregive dem i reneste form, når man møder dem i en clairvoyance”
Jeg hørte tit fra mine nærmeste ” lad nu være med at tænke/føle så meget over alting,”..?? OG JO, det havde jeg sgu også tit ønsket mig!! For JA jeg er et MEGET følsomt menneske, og JA jeg tænker meget over tingene MEN efter 40 år i ærgrelse over ”de forbandede følelser” opdagede jeg netop – midt i indtagelsen af opvarmet pasta – at uden ”de forbandede følelser” ville jeg være en herre dårlig clairvoyant.
Som clairvoyant er jeg nemlig nødt til at kende alle slags følelser for at kunne give gode clairvoyancer til ALLE SLAGS mennesker…Pludselig kunne jeg se hele formålet og pointen med alle de følelser jeg havde kæmpet med og døjet under… De skulle jo til for, at jeg nu kan arbejde som den dygtige og reelle clairvoyant, der med baggrund i genkendelse kan beskrive alle mulige og tænkelige følelser hos mine klienter. Beskrive dem,  så budskabet bliver så præcist og fint formidlet, at den enkelte forstår det og kan handle på det!!
Hver en situation i mit eget liv – bagud og fremadrettet – skal jeg bruge, til genkendelse, når jeg mærker den hos mine klienter… Hvis jeg mærker noget hos en klient jeg ikke kan genkende, vil jeg ikke kunne, ja, genkende det, og dermed ikke kunne videregive det i reneste form. Det vil endda være sandsynligt at jeg ”overser” det, fordi jeg ikke kan genkende det…
 
Så tak til jalousien, sorgen, temperamentet, utålmodigheden, kærligheden, det boblende, sprudlende, rablende vanvittige, smerten, savnet, uretfærdigheden, retfærdigheden, stædigheden, hævnen, vedholdenheden, det omsorgsfulde, at gå til verdens ende, mod, uovervindeligheden, angsten, frygten, optimismen, glæden, jubelnarren, det fanden i voldske, målrettetheden, det indbildske, det sublime, barnet i mig, den voksne, kontrollen og alle de andre følelser jeg har kæmpet med, mod og for i hele mit liv.
Det hele skal bruges præcis til det jeg gør allerbedst og til gavn for andre – og til glæde for mig selv, kva mit virke som clairvoyant, coach og mentor.
Og sådan kan en helt almindelig fredag eftermiddag midt i den opvarmede pasta fra i går, blive til en skelsættende dag i ens liv… <3